H26-201-F: Spring og Leg om mandagen på Skolen på La Cours Vej, 4-5 år
Sæson 2026/2027
Aktivitet:
På Spring og Leg skal vi have fuld fart på med leg og gymnastik i sjove og udfordrende rammer! Vi skal løbe, hoppe, springe, klatre, danse, slå kolbøtter, øve os på vejrmøller og lege os igennem en hyggelig times gymnastik sammen.
Vi udfordrer børnenes motorik og kropsbevidsthed gennem leg med redskaber og musik, og vi vil også arbejde med fokus på opmærksomhed og samarbejde med hinanden. Vi arbejder med forskellige redskabsbaner, som i løbet af sæsonen vil ændres efter børnenes udvikling.
Men vigtigst af alt, så skal vi have det sjovt og brænde en masse energi af!
Forventninger til dig:
På Spring og Leg øver vi os i at være uden forældre i gymnastiksalen, og det forventes derfor, at forældre ikke er tilstede i salen. Hvis man som forælder godt kan lide at motionere, opfordrer vi til, at man for eksempel løber en tur med de andre forældre mens børnene springer rundt i gymnastiksalen.
Vi forventer at børnene møder til træning omklædt, at de har spist inden de kommer og at de har en vandflaske med. Langt hår skal sættes op.
Opvisninger:
Vi deltager i ODK’s forårs-opvisning lørdag d. 24. april 2027.
Trænere:
Giuliana, Sophia & Astrid Hansine
Kontakt trænerteamet:
Giuliana: giulianagrasso16@hotmail.es
Hjælpetrænere:
Selma & Liva
Periode:
31. august 2026 til 26. april 2027.
Bemærk: Der er ingen træning i skolernes ferier.