H25-751-K: ODK Tumbling 12+

Alder: 12-80 år (fødselsår 1945-2013)
Pris: 2.300,00 DKK
Instruktør:
Jesper Christensen Sørensen

    Sæson 2025/2026

    Betaling

    Via Dankort eller internationalt kreditkort & MobilePay Online

Aktivitet:

GymDanmark beskriver Tumbling som følgende:
“Tumbling er som skabt til gymnaster, som elsker at springe og at have fart over feltet. Tumbling er springgymnastik, men alene på bane. Tumbling er en disciplin inden for springgymnastikken, hvor der alene fokuseres på banespring og hovedsageligt baglæns spring.”

På holdet vil der være mulighed for at prøve disciplinen af, uanset om man er i gang med at lære flik-flak eller man bare gerne vil springe amok baglæns og fylde hele banen med whipbacks. Vi kommer til at fokusere på at opbygge en god grundteknik, så vi stille og roligt kan opbygge mere fart og sværhed. Derudover vil vi også bruge en del tid på at styrke kroppen, så den både kan håndtere den krævende disciplin, men også for at forebygge skader. Træningerne også bære præg af et individuelt fokus, da holdet kan bestå af meget forskellige aldre og niveauer.

Forventninger til dig:

Du har lavet springgymnastik før og har lyst til at udvikle dine baglæns spring på airtracken. Derudover forventer vi, at du bidrager med masser af energi, så vi sammen kan skabe rammerne for sjove træninger med masser af udvikling.




Kontingent:

Kontingentet inkluderer 200 kr. til holdkontoen, der dækker en hold t-shirt.

Træningsweekender på Sorø:

I samarbejde med ODK Junior- og Ynglingeholdet arrangerer vi 2 træningsweekender på Sorø Gymnastikefterskole. Disse er valgfrie og finder sted:

• 19.-20. september 2025, kl. 17-14
• 21.-22. februar 2026, kl. 14-14

Hvis man ikke går på enten Junior- eller Ynglingeholdet, vil der blive opkrævet 400 kr. pr. træningsweekend for kost og logi.

Opvisninger:

ODK Lokalopvisning, 25. april 2026

Prøvetræninger:

Det vil altid være muligt at få en gratis prøvetræning. Bare skriv til Jesper at du kommer.

Træner:

Jesper Christensen Sørensen

Lidt om træneren:
Jeg hedder Jesper, og jeg er 27 år gammel. Jeg elsker alt ved gymnastik og har selv dyrket det hele livet og har lavet alt fra stortrampolin til landsdelshold, TeamGym og opvisningsgymnastik på elitehold. Jeg har været i ODK siden 2021 og går bl.a. på Ekstra Spring og har undervist en række forskellige spring- og opvisningshold og har også Ynglingeholdet denne sæson. Nu har jeg så kastet mig over Tumbling og glæder mig vanvittigt meget til at udvikle Tumbling i ODK. Det bliver så fedt!

Ved spørgsmål til holdet kontakt Jesper på: jesper@hofgnob.dk

Periode:

24. august 2025 til 21. juni 2026.
Bemærk: Der er ingen træning i skolernes ferier.