H24-306-F: CPH Kids 1+2, 5-7 år
Sæson 2024/2025
Aktivitet:
CPH Kids er fem hold for gymnaster i alderen 5-15 år, i et samlet koncept under Gymnastikforeningen ODK. Vi har fokus på udvikling af den enkelte gymnast indenfor springgymnastikken. Trænerne på de fem hold samarbejder tæt for at give den bedst mulige og progressivt udviklende træning for gymnaster i alderen 5 til 15 år.
Træningen hos CPH Kids tager udgangspunkt i de pædagogiske og motoriske overvejelser bag Kvalitet i Børnegymnastikken ”KiB”. Vi bruger i konceptet redskabsstationer, der er indrettet til at guide gymnasterne til at udføre øvelserne mest korrekt. Vi sigter efter at give gymnasterne mulighed for at udføre øvelserne flest mulige gange, da indlæringen i høj grad hænger sammen med antallet af korrekte repetitioner. Vores træninger er tilrettelagt med et højt aktivitetsniveau.
Målet for en CPH Kids-gymnast er at være den komplette gymnast. Vi har i konceptet omsat vores ambition til en række forskellige mål for gymnasternes kompetencer og kunnen.
Disse mål har vi grupperet indenfor områderne:
• Opførsel og dannelse
• Sikkerhed
• Styrke
• Gymnastiske øvelser og spring
Deltagelseskrav:
Forventet alder 5-7 år.
Kolbøtte forlæns og baglæns (med hjælp), begyndende vejrmølle, opspring i trampolinen, lave håndstand op ad væg (kravle baglæns op eller svinge op med hjælp)
I den første tid på holdet vurderer vi de enkelte gymnaster. Vi flytter gymnaster, hvis vi vurderer at gymnasten passer bedre på et andet CPH Kids-hold.
Forventninger til dig:
På CPH Kids træner vi iført gymnastiktøj og bare fødder. (Sorte gymnastiksko er også tilladt) Gymnaster med langt hår skal have dette sat op i en hestehale eller fletning. Smykker, armbånd og lignende fjernes før træning.
Opvisninger:
Vi deltager i ODK’s forårs-opvisning lørdag d. 12. april 2025
Udgiften til opvisningsdragt 300 kr. er inkluderet i kontingent.
Trænere:
Sophia, Thea & Isabella
Hjælpetræner:
Alba-Viola
Kontakt trænerteam:
CPH Kids-koordinator Thomas Wikkelsø: thomaswikkelsoe@gmail.com
Periode:
1. september 2024 til 4. maj 2025.
Bemærk: Der er ingen træning i skolernes ferier