H24-310-F: Rytmepiger - Team Stjerneskud, 1.-3. kl.

Alder: 7-9 år (fødselsår 2015-2017)
Pris: 1.200,00 DKK
Instruktør:
Lærke Maria Helledi, Anna Sikla Karskov

    Sæson 2024/2025

    Kun kvinder/piger

    Betaling

    Via Dankort eller internationalt kreditkort & MobilePay Online

Aktivitet:

Holdet er for piger, der elsker at danse og lave gymnastik. Vi kommer til at lære en masse fede lege og danse. Derudover er holdet et rytmehold, med elementer fra grandprix og danse verdenen. Målet er at lære en masse fede nye tricks, og have det super fedt og få et smil på læben.

Forventninger til dig:

Vi forventer, at du er frisk på udfordringer og at du møder op til træningerne parat til at bevæge dig. Det indebærer at du har træningstøj på og at håret er sat op. Medbring altid en drikkedunk.

Vi træner i bare fødder; gymnastik fødder eller sokker med gummi dutter er i orden når det begynder at blive lidt fodkoldt.

Vi regner også med, at du deltager i arrangementerne udenfor gymnastiksalen og støtter op om holdet.


Opvisninger:

Vi deltager i ODK’s forårsopvisning lørdag d. 12. april 2025.

Trænere:

Lærke & Anna

Lidt om trænerne:

Hej jeg hedder Anna, jeg er 17 år gammel og elsker at dyrke gymnastik og dans. Jeg er opvokset på Østerbro og har dyrket Grand Prix gymnastik i en lille klub der hedder GF Øbro i 11 år. Jeg har gået til hiphop og House på Stepz danseskole i 3 år.

I sæson 22/23 gik jeg på Sorø gymnastik efterskole på linjen rytme og grandprix

Da jeg kom hjem fra mit efterskole ophold startede jeg igen til gymnastik på opvisnings holdene De hjemvende og Sorø Performance.

Jeg går nu på HF hvor jeg har linje Dans og drama.
I sidste sæson arbejdede jeg som hovedtræner i Farum Gymnastikforening på Dans og rytme hold 6-8 og 8-10 år.

Jeg elsker at går til koncerter og festivaller.
Jeg er kæmpe One Direction fan
Min favorit kage er macarons

Hej; jeg hedder Lærke Maria, jeg er 17 år og jeg har lavet grandprix, rytme og danset i 15 år.

Jeg har vundet 9 DM medaljer, og deltaget i adskillige konkurrencer.

Jeg gik også på Sorø Gymnastikefterskole sammen med Anna på rytme linjen.

Jeg er en glad og optimistisk person. Jeg bruger det meste af min tid på at være kreativ, aktiv og jeg er en kæmpe swiftie.

Derudover elsker jeg at koreografere og undervise.

Til sammen danner vi et fantastisk træner team, da vi har danset sammen fra vi var helt små. Vi kender hinandens styrker og svagheder, og kan sætte liv til hinandens ideer.

Vi danser begge i stilarterne rytme, street og moderne, og pigerne kommer til at få en smagsprøver på lidt af det hele.

Da vi er et rytme hold, kommer vi også til at sætte meget fokus på teknikken bag øvelserne samt sjove og motiverende lege, så vi altid har et smil på læben.

Kontakt trænerteamet:

Lærke: lmaria13design@gmail.com

Periode:

5. september 2025 til 1. maj 2025.
Bemærk: Der er ingen træning i skolernes ferier