H24-100-F: Mandags Forældre/barn, 3-4 år

Alder: 3-4 år (fødselsår 2020-2021)
Pris: 1.340,00 DKK
Instruktør:
Bente Philip

    Sæson 2024/2025

Aktivitet:

På Forældre-barn hold 3-4 år får dit barn styrket sin kropsbevidsthed og udviklet sine grundmotoriske færdigheder gennem bevægelseslege med bl.a. hop, løb, rul, kravl, sving, dans og sang. Timen er en oplagt mulighed for nærhed og aktivt samvær mellem barn og mor/far.

Gymnastiktimen vil bestå af nogle faste elementer som for eksempel:
- Velkomstsang
- Bevægelsesleg
- et ”redskab”
- Redskabsbane
- Ned i tempo og afslapning
- Farvelsang

Der bliver fart over feltet, sved på panden og masser af godt humør.

Forventninger til dig:

På dette hold deltager du sammen med dit barn. Det forventes, at både du og dit barn er omklædt i tøj til bevægelse og at børnene har gymnastiksko med skridsikker sål eller bare tæer. Børnene skal gerne have spist en eftermiddagssnack inden træning, da vi ikke spiser undervejs. Medbring gerne en drikkedunk med navn på. Det forventes, at du som forælder deltager aktivt i træningen og vi hjælper hinanden med at få opstillet redskabsbaner, så vi kan udfordre balance, fantasi og have det sjovt.

Undervisningen foregår på dansk og prisen dækker et barn pr voksen.

Opvisninger:

Vi deltager i ODK’s forårs-opvisning lørdag d. 12. april 2025.
Udgift til opvisningstøj er inkluderet i kontingentet og udgør kr. 140.

Kontakt trænerteam:

Bente: benphi789@gmail.com

Om instruktøren:

Bente startede til gymnastik på børnehold i 2. klasse og har siden gået på forskellige rytme-og fælleshold i Kalundborg (både som ung og voksen) samt after-rep hold DGI Nord. Gennem årerne har hun været instruktør på både forældre/barn hold, rytmehold samt blandet spring/rytme hold.

Periode:

2. september 2024 til 28. april 2025.
Bemærk Der er ingen træning i skolernes ferier