H551-F: ODK's Damer

Alder: 25-80 år (fødselsår 1944-1999)
Pris: 1.800,00 DKK
Instruktør:
Rikke Oh Bak Vestergaard, Camilla Kulmbach Sørensen

    Sæson 2023/2024

    Kun kvinder/piger

Aktivitet:

ODK’s Damer er holdet for dig, som bare må bevæge dig, når du ser et tomt halgulv og hører rytmerne banke!

Holdet spænder vidt aldersmæssigt - fra midten af 20'erne til over 50 - og aldersgennemsnittet ligger omkring de 35 år. Men vi tænker ikke over det, når først musikken spiller. For os er det vigtigste egentligt bare at vi kan lide at lave gymnastik sammen.

Måske har du været gymnast i mange år, men har brug for at sætte tempoet lidt ned? Måske har du holdt pause, fordi du bare fik nok af tusind dragter og umulige opstillinger? Lige meget hvad, er der i hvert fald plads til dig hos os!

Vi elsker grundgymnastikken og på ODK’s Damer kommer du både over gulvet, ned i knæene, rundt i luften, op på tæerne og heeelt ud i siderne. Faktisk derud, hvor du er lige ved at miste balancen.

Vi vil i løbet af sæsonen køre et nogenlunde fast opvarmningsprogram, kombineret med tekniktræning og løbende lære serier.

Vores vigtigste fokus undervejs er, at du sammen med resten af holdet mærker en forskel. Vi skal blive dygtigere, stærkere og mere smidige, end da vi startede – og vi skal have det sjovt både under træning og uden for træning.

Forventninger til dig:

1) At du har lyst til at bevæge din krop, blive stærkere og dygtigere.
2) At du har lyst til at være sammen med en flok skønne damer hver mandag aften i to timer.
3) At du har basiskendskab til gymnastik og/eller bevægelse/dans.
4) At du gør en indsats for at følge med hvis du har været forhindret i at komme til træning

På ODK’s Damer er der plads til, at arbejdet trækker ud, børnene bliver syge eller du på anden måde er forhindret i at komme til træning. Men vi håber, du vil prioritere holdet – og fortælle os, hvis du er udfordret i at deltage i en kortere eller længere periode (i så fald kan vi sikkert finde en løsning sammen).

Opvisninger og ekstratræninger:

Holdet deltager i 4 opvisninger:
Voksenforevisning for ODKs egne voksengymnastikhold (18. november 2023)
DGI Storkøbenhavns Stenbrostævne (27. januar)
DGI Storkøbenhavns Forårsstævne (d. 1. eller 2. marts 2024)
ODK’s egen forårsopvisning (lørdag d. 27. april 2024)
Er der stemning for flere, er dette også en mulighed, som vi i trænerteamet ikke vil stå i vejen for.

Udgift til opvisningstøj og et håndredskab er inkluderet i kontingentet og udgør kr. 400.

Der vil være en weekendtræning i efteråret og en i foråret.

Kontakt trænerteamet:

Rikke: rikkeoh@hotmail.com
Camilla: c.kulmbach@hotmail.com

Periode:

4. september 2023 til 29. april 2024.
Bemærk: Der er ingen træning i skolernes ferier.